Fortolkning

Alle sanseindtryk bliver bearbejdet af hjernen, før de når frem til vores bevidsthed/opmærksomhed. Hvis de overhovedet når så langt, da meget bliver sorteret fra. Vi får millioner af sanseindtryk hele tiden – synsindtryk, lyde, følesansen og lugte. Samtidig med at vores bevidsthed kun kan være opmærksom på meget lidt ad gangen. Derfor sortere hjernen i, hvad der skal nå frem til vores opmærksomhed.

I dit synsfelt kan du altid se din næse. Det meste af tiden vælger din hjerne bare at ignorere den ;o)

Derfor kan man opleve at smage på noget og bagefter høre nogen sætte en beskrivelse på, fx abrikos. Selvom man ikke kunne smage det i første omgang, kan man pludselig godt smage det, efter at nogen har sagt det.

5senses

 

Hvor sikre er vores smagsindtryk ?

Alle har prøvet at tage fejl i at gætte en duft. Hvis man ikke har træning i at beskrive smag, kan man være ret usikker, når man bliver bedt om at fortælle hvad man kan smage i noget. Men folk, som lever af at bruge deres smagssans – og som bliver betalt for at være smagsdommere – syns ikke selv, de er super gode til at smage. Alle har prøvet at tage fejl.

Grundsmagene er mere objektive end aromaerne. Man kan lave tynde opløsninger i vand af salt, sukker og citronsaft – og lave dem i stigende koncentrationer. Det kan de fleste godt smage i blindtest. Og det kan man godt træne sig i at blive bedre til. Hvis der er tale om små nuancer, kan det være forvirrende – men ellers er det ret entydigt.

Aroma er derimod sværere. Som nævnt har vi 500 forskellige duft-receptorer i næsen. Aromaer i fødevarer er typisk komplekse og består af mange forskellige aroma-molekyler.

Eksempelvis er der identificeret 330 forskellige aromastoffer i jordbær. Men de mange stoffer har forskellig betydning. Nogle er så svage at man ikke bemærker, hvis de ikke er der. Man har fundet frem til 20 aromastoffer, som er vigtige i jordbær-aroma (den vigtigste er Furaneol). Hvis man tager enkelte af aromastofferne ud og laver en duftprøve af dem, så vil man stadig kunne komme til at tænke på jordbær. Hjernen laver altså en fortolkning af de forskellige sanseindtryk og ordner dem i kategorien “jordbær”  … I denne proces kan hjernen godt tage fejl … Det er ligesom, når du hører en sang i radioen, og først tror der synges en ting, men senere finder ud af at de synger noget andet.

Det er derfor, at en pakke jordbær-is i supermarkedet har en rødlig farve, og der et billede af jordbær på pakken. Det er for at støtte oplevelsen af jordbærsmagen. Hvis man kun havde tilsat aroma til en hvid is, ville de fleste kun kunne sige at den smagte frugtagtigt.

Hjernens fortolker sanseindtrykkene, for at få rede på hvad der foregår.

mindful eating strawberry    Furaneol jordbaer aroma Molekylet furaneol, som er karakteristisk for jordbær

 

Højre hjernehalvdel, venstre hjernehalvdel

Sanseindtryk opleves i den højre hjernehalvdel, mens det kun er i venstre hjernehalvdel, at vi har ord og begreber. Det er i venstre hjernehalvdel at vi kategoriserer verden. Den højre hjernehalvdel kaldes også den “tavse hjernehalvdel” – det er også her vores følelser opstår og mærkes. De fleste kender at have svært ved fuldt ud at beskrive en smag eller duft. Det er ligesom når man syns ord er fattige til at beskrive en følelse.

Men det er noget, man kan blive bedre til ved at træne – ved at øge sin opmærksomhed på smagsindtryk.

Rigth and left Brain half

 

Vi associerer forskelligt

Når vi skal beskrive smags/duft-indtryk, ligger det forskelligt for os, hvad vi nemmest forbinder det med. Nogen ser billeder for sig, fx når de smager på en vin, så kan de se solbær og valnødder for sig, hvis smagen minder dem om det.

Andre forbinder smag med farver. Så er vi ovre i synæstesi eller samsansning, hvor forskellige sanser er forbundet. Der er mange varianter af, man kan også forbinde tal med toner. Det er noget man er født med, cirka 1% af befolkningen har synæstesi.

Men de fleste kender det i mindre grad, fx hvor man forbinder smage med følesansen – det er når man kalder en smag for blød eller skarp. Eller når en farve beskrives som skrigende … Endelig er der nogen, som har utrolig svært ved at beskrive smagsindtryk. Sådan er vores hjerner forskelligt indrettet.

synesthesia mouth

 

Stemninger påvirker

Din smagsoplevelse er ikke som et termometer, der måler temperaturen i en gryde. Den er påvirket af hvad du plejer at spise, hvad du lige har spist, din stemning/humør – og situationen i øvrigt.

Måske kender du det at smage på noget under en ferie, som smager fantastisk – og så købe det med hjem; men hjemme smager det slet ikke så godt. Eksempelvis Retsina vin fra en ferie i Grækenland.

Retsina at the sea