Bryggevand til kaffen

Fil 06-09-2016 19.56.56Smagen af kaffen påvirkes af hvad vand, der er brugt til at brygge kaffen.

Der er forskel på vand. Du har nok prøvet, at drikkevand smager forskelligt afhængigt af hvor du er. Nogle steder i Danmark er vandet meget hårdt = kalkholdigt. Man kan smage det og man kan se det i bunden af el-kedlen, som får kalkbelægninger. I Vestjylland og Norge er vandet meget blødt = lavt kalk-indhold. Og nogle steder i verden lugter drikkevandet af klor.

Man kan også sende vandet igennem filtre og så ændre på sammensætningen.

Det afgørende for smagen af kaffen er især 3 stoffer: indholdet af Calcium- og Magnesium-ioner og karbonat-hårdheden (HCO3-).

 

Indhold
Prøv dig frem
Hvordan påvirkes smagen af kaffe
Vand terminologi
Omregne til CaCO3 ækvivalenter (eq.)

Anbefalinger

Postevandets sammensætning
Flaskevand og filtreret vand

Opskrifter

Tilsætte syre for at justere på smagen

Kalk i el-kedlen
Afkalke

Smagen af vand

Links

 

 

Prøv dig frem

Den bedste måde at lærer hvad vandets sammensætning gør for smagen af kaffe … er at brygge den samme kaffe med forskelligt vand.

Det er bedst i en omgang, for at holde flest muligt faktorer ens. Men hvis det er for meget, så over få dage. Samme kaffe, samme kværn-indstilling, samme dosering, samme bryggeteknik.

Forskelligt vand, man kan anskaffe sig:

  • Dit postevand. Henholdsvis rent og tilsat lidt citronsyre.
  • Denice kildevand, købt i supermarked. Andre kildevand. Læs deklarationen for at få rede på mineralsammensætningen.
  • Filterkande. Filter med Magnesium kan anbefales.
  • Anskaf en 10 liters dunk og hent vand hos cafeer. De seriøse kaffebarer er typisk meget imødekommende. Det vand med lavest mineralitet er RO vand (Reverse Osmosis = omvendt osmose), hvor der typisk tilsætte en smule remineralisering.

Eller gå linen ud og anskaffe dig et hjemme RO-anlæg og ha koncentrater stående, så du kan designe dit vand fra gang til gang med 10 ml plastsprøjter. Så har man 3 koncentrater: bicarbonat, magnesium og calcium. Og ved at 1 ml tæller 5 eller 10 ppm.

 

Citronsyre for lidt til 500g

 

Vand-terminologi

Der findes flere måder at beskrive vandets sammensætning på. Det kommer an på formålet. Fx postevand opgøres i hårdhedsgrader, se nedenfor.

Til kaffebrygning er de 3 vigtigste parametre:

  • Bicarbonat = HCO3- , kaldes også KH
  • Calcium, Ca++
  • Magnesium, Mg++

Summen af Magnesium og Calcium ioner kaldes også GH = general hårdhed eller total hårdhed.

 

Hvordan påvirkes smagen af kaffe

GH = summen af Calcium og Magnesium

Kaldes total hårdhed = General hardness = GH

Man taler om at den kan bliver for stor og vandet bliver “full” (fyldt op).

Men der rapporteres om gode smagsoplevelser på 200 ppm CaCo3 eq.

Både Calcium og Magnesium ioner i vandet hjælper med at ekstraherer gode smage fra kaffen. Der er dog nuanceforskelle på de to:

 

Calcium
Det siges at Ca++ giver “big creamy body and increased mouthfeel”. Nogle foretrækker den på 50-100 ppm, andre på 100-200 ppm (angivet i CaCo3 eq.). Men det afhænger også af ristegraden.

 

Magnesium
Magnesium tilføjer sødme. Og så siges det at fordi Mg++ er et mindre molekyle og kan nå ind hvor Ca++ ikke kan i ekstraktionen. Det siges at magnesium giver: “lower body but increased sweetness” i forhold til Calcium.

 

Forholdet mellem Calcium og Magnesium

Man kan gå efter 50:50 fordeling af Calcium og Magnesium. Men nogle hælder til fordelingen 60% Calcium til 40% Magnesium. Altså 1,5 gang mere Calcium end Magnesium.

 

Bicarbonat / KH

Hydrogenkarbonat (HCO3-) er en buffer, som holder på pH-niveauet i vandet. Den “sluger” syrligheden, Hionerne. Den kaldes også bicarbonat eller KH.

HCO3 niveauer på både 50 ppm og 100 ppm CaCo3 eq smager godt. Men 50 ppm giver naturligvis plads mere syrlighed. Højere HCO3 “sluger” syrligheden.

Kaffen selv indeholder meget syrlighed (H+) og når man har brygget kaffe ligger pH omkring 5. Det vand, man bruger til at brygge kaffe med, ligger typisk i området fra pH 6 til 8.

Hvis man ingen buffer har i vandet, så bliver syrlighed skarp (sur) i kaffen. Bicarbonat er mest naturlig forekommende i vand. Men man kan også bruge citrat (base-delen af citronsyre).

Bemærk
Bicarbonat-indholdet kan ændre sig. Der er mest når det lige er kommet ud af hanen eller fra et filter. Hvis vandet står stille noget tid (fx på dunk eller flaske), så afgiver det CO2 og der bliver mindre bicarbonat i vandet:

H++ HCO3 ⇋ H2CO som straks går viderer til: H2CO3 ⇌ H2O + CO2(gas)

Det er også det man ser, når en sodavand står og bobler. Boblerne er CO2.

 

Balance

For disse tre komponenter; Calcium, Magnesium og bicarbonat handler det om balance – ikke for meget og ikke for lidt.

 

Men vand kan også indeholder andre ioner, som kan påvirke smagen:

 

Chlorid

En rapporterer at “Chlorides seem to enhance body, creaminess and sweetness in coffee”. Men for høj klorid giver bismag.

Klorid, Cl- , er den ene halvdel af salt, NaCl. Men det er nu Natrium, Na+, som giver den salte smag.

 

Natrium

Hvis indholdet af Natrium, Na+, bliver for højt, smager det salt.

Et sted angives at 175 mg/l giver vandet salt smag.

 

Sulfat

Det giveren dårlig smag med for højt sulfat indhold. Det kan give en bismag af sæbe og ekstraktionen af kaffesmagen syns jeg bliver “yak”

GS siger “Sulphates have always had a negative impact on coffee for me. I get slight increase in bitterness but always ended up with a fake, astringent sweetness”.

 

 

Måleenheder – omregne til CaCO3 ækvivalenter (eq.)

Man bruger at omregne milligram Calcium, Magnesium og hydrogencarbonat til CaCO3 ækvivalenter … for at man let kan se hvordan de forholder sig til hinanden. Så 50 ppm Magnesium i CaCo3 eq er det samme ANTAL molekyler som 50 ppm Calcium, selvom de vejer noget forskelligt.

Hvordan omregner man:

CaCO3 vejer 100 gram pr mol

Magnesium vejer 24,3 g/mol … 100/24,3 = 4,1
Vægten af Mg+ i vandet skal ganges med 4,1 for at få CaCO3 ækvivalenter

Calcium vejer 40 g/mol … 100/40 = 2,5

HCO3 vejer 61 g/mol … men til CaCO3 ækvivalenter bruger man 2 HCO3 molekyler (se ligningen for hvordan kalk udfældes nedenfor), så det er 122 g/mol … 100/122 = 0,82

Eksempel på omregning
Magnesium   17 mg/l … svarer til 70 ppm CaCO3 eq
Calcium         110 mg/l … svarer til 275 ppm CaCO3 eq
Hydrogencarbonat   330 mg/l … svarer til 270 ppm CaCO3 eq.

 

V60 roligt gennemløb

 

Anbefalinger

Der er forskellige anbefalinger af hvordan sammensætning af vandet skal være for at give den bedste smag i vandet. Se graf med de forskellige anbefalinger i #13 https://www.home-barista.com/knockbox/good-references-on-water-treatment-for-coffee-espresso-t41636-10.html

Her er et eksempel fra det vand vi fandt bedst til vores Geisha cupping:

Magnesium   50 ppm
Calcium         50 ppm
Hydrogencarbonat   50 ppm

Det her er i CaCO3 ækvivalenter (eq). Det vil sige at der er lige mange antal molekyler af hver. Men de vejer noget forskellig, så hvis man angav det i gram af hvert enkelt, ville det være forskelligt.

Eksempel på postevand fra København
Magnesium   17 mg/l … svarer til 70 ppm CaCO3 eq
Calcium         110 mg/l … svarer til 275 ppm CaCO3 eq
Hydrogencarbonat   330 mg/l … svarer til 270 ppm CaCO3 eq

Så her er Calcium og hydrogencarbonat væsentlig højere end Magnesium. Der er rigtig meget hydrogencarbonat, så det kan udfælde al både Calcium og Magnesium.

Det kan man undgå ved at tilsætte syre. Fx citronsyre. Den kan fjerne noget af hydrogencarbonaten.

Hvis man fjerner det hele, så har man fuld mængde Calcium og Magnesium tilbage. men hvis man nu gerne vil ha at en god del af Calcium udfælder, men ikke noget Magnesium – så må man til at regne på det. Og være meget præcis med mængden af citronsyre, man tilsætter.

 

MERE BAGGRUNDSVIDEN OM VAND

pH i vand

Helt rent vand, som kun består af H2O, har pH værdi 7. Det er neutral, mens højre pH er basisk og lavere pH er surt. Men i virkelighedens verden er det svært at skaffe helt rent vand. Fordi når vand er i kontakt med luft – selv i kort tid – opløser det CO2 fra luften og danner en fortyndet kulsyre. Det medfører en pH-sænkning til ca. 5,7 (ved normalt atmosfærisk tryk af CO2).

CO2 + H2O ⇌ H2CO3 men fordi H2CO3 er ustabil i vand, går den straks videre til H2CO3 ⇋  H++ HCO3

På den her måde dannes H+, som giver pH sænkningen.

Når man tvinger meget CO2 ind i vandet – som med en SodaStream maskine – så falder pH endnu mere. Dansk vand har pH på 4,8.

Postevand her i København har pH 7,2-7,6. Det er fordi det er hårdt vand med bicarbonat/HCO3- som regulerer pH.

Bjerrumplot CO2 og HCO3 i vand

 

 

 

PS: den blå søjle, hvor der står “Expected change” henviser til for-suring af verdenshavene som følge af stigning af CO2 i atmosfæren (klimaforandringer).

 

 

 

Opvarming
Men pH ændrer sig også, når temperaturen stiger. Vand, som før kogning havde pH på 7,6 – kan efter kogning stige til pH 9.

Her skal vi ha fat i, at hvor meget CO2, der være opløst i vandet, afhænger af temperaturen:

CO2 solubility temp dependent

Der sker temmelig meget fra 10ºC til 20ºC. Det er 32% mindre CO2, som er opløseligt ved 20ºC end ved 10ºC – den falder 0,42. Mens der ikke er så stor forskel fra 80º til 100ºC; her falder den 0,03.

Men det her er jo når en ligevægt er indtrådt. Det er forskelligt hvor hurtigt kemiske ligevægte indtræder, men generelt går det hurtigt ved højere temperaturer.

Derfor kan det være, at det gør en forskel hvor længe vandet er holdt varmt ved de høje temperaturer.

 

Postevandets sammensætning

Nogle steder i Danmark er postevandet rigtig godt til kaffe. Andre steder er det virkelig dårligt.

Så det er en god idé at undersøge, hvad dit lokale vandværk leverer. De har pligt til at oplyse vandkvaliteten.

Du kan slå op analyse af dit drikkevand på Jupiter hos Geus http://data.geus.dk/JupiterWWW/index.jsp?redel=borequery). Det er bare mange vandboringer, så det kan være svært at finde den, du får vand fra.

Eksempler:       København            Grindsted

Calcium          110 mg/l                        21 mg/l

Magnesium       17 mg/l                  6 mg/l

dH                   19                               6

Hydrogenkarbonat    330 mg/l      110 mg/l

 

Hårdhed

Her er et hårdhedskort over Danmark. Det er GH = general hårdhed, som er summen af Calcium og Magnesium ioner.

Nogle steder i Danmark er postevandet meget hårdt, fx i København, mens andre steder er det meget blødt, fx Vestjylland. Man kan se det på hvor meget kalk, der aflejres i bunden af el-kedlen.

VandhaardhedGEUS

 

Vand måles også i hårdhedsgrader dH opgøres i CaCO3 ækvivalenter: 1dH er 17,86 ppm (mg/l) eller 0,17832 mmol pr liter.

Permanent versus temporal hårdhed. Temporal eller midlertidig hårdhed er det som udfældes, hvis man koger vandet. Permanent er det som bliver tilbage.

Alkalinitet = Går også på karbonat indholdet. Men er bredere: det er vandet base-kapacitet, som kan bestå af både HCO3- og andre svage baser.

pH = syreindholdet i vandet.
Hydrogenkarbonat (HCO3) er en buffer, som påvirker/kontrollerer pH værdien.

Traditionel har der også været brugt TDS = Total Dissolved Solids, som er baseret med at måle ledningsevnen (kondutivitet) i en væske. Men det er en sum af forskellige ioners ledningsevne og derfor ikke særlig præcist.

 

 

Flaskevand og filtreret vand

Køber man kildevand på flaske har det også forskelligt mineralindhold. Typisk står der ofte specifikationer på etiketten.

Det er meget brugt at bruge filtreret vand til kaffebrygningen. Der er forskellige slags filtre. Men en given type filter giver ikke bestemte specifikationer. Det justerer på vandet, så hvad der kommer ud afhænger af hvad vand, der går ind i filtret. Og kapaciteten i et filter opbruges, så et gammelt filter gør ikke det samme som et nyt.

For at vide hvad man får ud, må man teste vandet med et titrations kit (fx Red Sea Reef Foundation Pro Test Kit, som kan teste for Mg og Ca separat – se instruktionsvideo til kaffe https://www.youtube.com/watch?v=2D5RTrSZQ7s ).

De mest brugte typer filtre er kulfiltre og ion-byttere.

Kulfiltret kan tage mange slags molekyler ved absorbtion. Det fanger større molekyler, chlorid, hydrogensulfid, rester af sprøjtemidler. Men aktivt kul absorberer ikke molekyler som natrium, nitrat, jern, alkohol (ethanol og methanol), stærke syrer og baser.

Ionbytter-filtre udskifter fx Calcium-ioner i vandet med Natrium-ioner. Det har klassisk været brugt i kaffemaskiner til at forhindre kalk-aflejringeringer, fordi hvis man har fjernet Calcium-ioner i vandet, så udfælder kalk ikke. Det er først i nyere tid at man også fokuserer på at justerer efter smagen.

 

Omvendt osmose, RO
Det vildeste er et omvendt osmose anlæg. Det kaldes også RO vand (=Reverse Osmosis). Her presses vandet under højt tryk gennem en membran, hvor kun vandmolekyler slipper igennem og alt andet holdes tilbage. Eller rettere: det er idealet, men i praksis slipper 1-2% af det indgående vand igennem alligevel. Men det er den mest effektive måde til at rense vandet.

Kaffe smager nu heller ikke godt på RO vand direkte. Så man tilsætter mineraler bagefter. Fordelen er at nu har man mere frihed over hvad der skal være i vandet.

 

Opskrifter

….. under opbygning …..

Magnesium
For at tilsætte Mg kan man bruge Epson salt; Magnesium Sulfat (MgSO4). Men her følger sulfat med, som er mindre ønskelig. Så kan man i stedet bruge Magnesium cholrid (MgCl).

Calcium
CaCO3, men den er svær opløselig. Her kan man bruge en SodaStream maskine.
Tilsætte HCO3
Natron: NaHCO3

 

Nedsætte HCO3 med syre

H++ HCO3 ⇋ H2CO som straks går viderer til: H2CO3 ⇌ H2O + CO2(gas)
Processen går langsomt ved stuetemperatur. Men går hurtigt nær kogepunktet.

 

Citron

Tilsætte citronsyre til hårdt postevand

Som syre kan man bruge citronsyre. Den kan afgive 3 H+ hvis pH er høj nok. Postvand med højt HCO3har typisk en pH omkring 7,5. Her afgiver citronsyre alle sine H+.

Citronsyrer vejer 192 gram per mol.
Så 1 gram citronsyre giver 5,2 mmol, hvilket giver 3 gange så mange H+, det vil sige 15,6 mmol.

Hvis man vil fjerne 50 ppm HCO3−  i CaCO3 eq = 62 mg HCO3−  direkte = 1,016 mmol … så skal man bruge 1,016/15,6 = 65 mg citronsyre.

 

Eksempel
Postevand med 290 mg HCO3−  pr liter (ikke CaCO3 eq.)
ønsker man nedbragt til 50 ppm CaCO3 eq = 62 mg HCO3− 

Så man skal ha fjernet 228 mg HCO3− = 3,74 mmol

Citronsyre: 3,74/15,6 = 0,24 gram til en liter postevand

Det er svært at afveje 0,24 g særlig præcist på hjemmevægte. Men så kan man afveje 2,4 gram og opløse i 200 gram vand – og så bruge 20 gram af opløsningen til en liter. Eller hvis man koger en halv liter vand i el-kedlen, så bruge 10 gram koncentrat.

 

Cup only 22maj

Kalk i el-kedlen

De aflejringer man kan se el-kedlen består primært af calciumcarbonat: CaCO3. Det dannes af Calcium ioner og hydrogenkarbonat ioner i vandet:

Ca2+ + 2HCO3 ⇋ Ca2+ + CO32− + CO2 + H2O

Det her er ikke en ligning som bare løber fra venstre til højre, men en kemisk ligevægt. Det vil sige den har en balance, som afhænger af mængderne på hver side. (plus af temperaturen og andre ting).

På højre side står CO2. Det er vi vant til at tænke på som en gas-art (boblerne i dansk vand og sodavand er CO2). Men CO2 findes også på opløst form i vandet. Her er også en ligevægt:

CO2(opløst) ⇋ CO2(gas)

Når vandet bliver opvarmet, så forskydes ligevægt mod mere og mere CO2 på gasform. Det stiger op og overgår fra vandet til luften.

Når CO2 fjernes fra vandet, så ændre det balancen i den første ligevægt, så der hives mere over på højre side i den ligevægtsligning:

Ca2+ + 2HCO3 ⇋ Ca2+ + CO32− + CO2 + H2O

De opløste ioner Ca2+ og CO32−  ligger i en ligevægt med udfældet calciumcarbonat:

Ca2+ + CO32− ⇋ CaCO3

Aflejringen i bunden af kedlen er primært CaCO3. Præcis hvornår det udfældes og lægger sig på bunden af kedlen:

“If Langelier Index is close to zero, then the water is just saturated with calcium carbonate and will neither be strongly corrosive or scale forming”

 

Afkalke

Når man skal afkalke sin kedel, tilsætter man syre. Det H+ ionerne fra syren, som går ind og reagerer med CO32− og trækker ligevægten tilbage. Det udfældede calciumcarbonat ligger i ligevægt med opløst CO32−.

CaCO3 (fast form) ⇋ Ca2+ + CO32−

H+ fra syren reagerer med CO32− og danner

H++ CO32− ⇋ HCO3… som reagerer med mere syre: H++ HCO3 ⇋ H2CO3

Som straks går viderer til: H2CO3(opløst) ⇌ H2O + CO2(gas)

CO2 bobler så op til overflade og forsvinder fra vandet.

 

Effektiv afkalkning

Så når man vil fjerne kalk fra el-kedlen gælder det om at tilsætte meget syre, så disse ligevægte forskubbes – igen er det et spørgsmål om mængder i ligevægt balancen – og kalken fjernes.

Jo højere koncentration af H+ (=jo lavere pH værdi) man hælder i kedlen, jo mere effektivt fjernes kalk-aflejringen.

 

Cup only 22maj

 

Kemiske reaktioner under kogning

Magnesium

Calciumcarbonat udgør den største del af kalk-aflejringen i el-kedlen, men Magnesium kan også reagerer med karbonat.

MgCl2 + 2NaHCO3 → MgCO3 + 2NaCl + H2O + CO2

Når nu både Magnesium og Calcium kan kan udfælde med hydrogencarbonaten, bliver der så udfældet lige meget ? For at svare på det, skal vi bruge opløseligheden af saltene:

Opløselighed af salte
ved 20 C

Ca(HCO3)2      16,6 gram pr 100 ml
MgCO3          0,04 gram pr 100 ml

Der er flere data for
CaCO3             7,7 mg pr liter ved 20 C
15 mg pr liter ved 25 C
Men CaCO3 er meget påvirkeligt at pH indholdet i vandet (se ligning højere oppe)

Så calciumhydrogencarbonat Ca(HCO3)2 er mere opløseligt end calciumcarbonat CaCO3. Så der kan være meget mindre CaCO3 opløst i vandet. Det betyder at at CaCO3 udfældes i højere grad.

Magnesium saltet MgCO3 er 50 gange mere opløseligt end calciumcarbonat CaCO3 Det betyder at CaCO3 udfældes først, så Calcium ionerne snupper CO32− ionerne hurtigere end Magnesium ionerne.

Så hvis der er lige mange Calcium og Magnesium ionerne i vandet, så udfældes der primært CaCO3. Så under kogning af vandet udfældes først Calcium og dernæst Magnesium.

Så er det mængden af karbonat i vandet, som afgør hvor meget der udfældes fra vandet … og hvor meget som er tilbage til arbejde med ekstraktion af kaffen.

Hvis der er mere hydrogencarbonat end der kan udfældes CaCO3 og MgCO3 … når alle Calcium og Magnesium ionerne er opbrugt, så kan der være lidt andre ioner, som danner tungt-opløselige salte med carbonat … men fx er Natriumcarbonat ikke tungt opløseligt, så det vil ikke udfælde … og så vil der være hydrogencarbonat ioner tilbage i det kogte vand, man hælder over kaffen. Det fungerer så som buffer i vandet – og vil “sluge” syrlighed fra kaffen.

 

 

 

 

Espressomaskiner

Vand til espressomaskiner skal balancerer mellem ikke at udfælde kalk og ikke være så “tyndt” at det opløser metallet i kedlen (korrosion). Det afhænger ikke kun af indhold af Hydrogencarbonat og Calcium … men også af pH, total ppm og temperatur.

Man kan udregne den balance med Langelier saturation index. Det findes der også apps til. Men man skal altså kunne måle fire værdier i vandet, for at kunne beregne den faktor.

Grafik http://www.askalanaquestion.com/langelier-chart.jpg

Forklaring http://blog.orendatech.com/langelier-saturation-index

 

Det næste er de vandfiltre, som giver god smag til filter/stempelkaffe, har en sammensætning som reagerer med det material, som espressomaskinens kedel er lavet af. Her fra manualen til BWT’s Bestmax Premium filter:

FullSizeRender

 

Smagen af vand

Andreas og jeg smagte på forskellig typer vand i marts 2018

Fil 07-03-2018 16.36.21

Vi smagte på 8 slags vand:

Nr 1: Ren postevand – direkte fra hanen.

Nr 2 og 3: Postevand tilsat citronsyre, som efter avancerede beregninger skulle nedbringe bicarbonat (HCO3-) fra 290 mg/l til 62 mg/l (som svarer til de 50 ppm i CaCO3 ækvivalenter, som ofte anbefales til kaffebrygning).

Citronsyren var først opløst i koncentrat, hvor der var brugt varmt vand (nær kogepunkt) for at sikre fuldt opløsning. Så sat til nedkøling. Siden tilsat til vand (4 gram koncentrat til 200 gram vand).

Nr 2 var denne blanding direkte. Nr 3 var denne blanding, som var kogt – og så sat til nedkøling.

Hvordan smagte det:

Nr 2: Postevand tilsat citronsyre, ukogt – smagte tydeligt blødere end postevand direkte fra hanen. Minder om norsk vand. Svag syrlig smag, når man er leder efter det (i første sekund, man har fået det i munden). Mindre tør eftersmag.

Nr 3: Ditto, men havde været kogt.
Det smagte ikke så blødt som nr 2. Mere kridt smag (som Andreas beskriver smagen af hårdt øst-sjællandsk postevand).

Det her må jeg gentage en anden gang, hvor det er præcis samme blanding. Det her var lidt hurtigt lavet. Og vejet af hver for sig (citronsyre koncentrat tilsat 200 gram postevand). Så jeg er ikke 100% sikker på at de var tilsat lige meget citronsyre.

Men min pointe med at smage vand, der har været kogt …. er at ved højere temperaturer (op mod kogning) så forskydes nogle kemiske ligevægte og forbruger H+, HCO3 og Calcium … Det er derfor der udfældes kalk i bunden af el-kedlen. Jeg hørte lige fra BWT at det starter ved 55 C.

Det er ikke kun kalkaflejring: Ca2+ + CO32− ⇋ CaCO3

Det er også syren, H+ og HCO3- som går over H2CO3 før det bliver til H2O + CO2(gas).

Nå, det må gentages en anden gang med mere præcision.

 

Vand nr 4:
Postvand kørt gennem Dafi-kande med et filter som tilsætter Magnesium (så vidt jeg forstår er det ionbytter, som skifter Calcium ud med Mg).

Smag: i blødhed (på skala fra kbh postevand til norsk bjergvand) smagte det som mellem nr 2 og 3.

Og så havde det noget jern/metal smag. Svagt svagt. Og ikke så tør eftersmag. Andreas syns det smagte sødere. Det kunne skyldes den tilsatte Magnesium.

 

Vand Nr 5 og 6
Denice vand. Smagte henad nr 2, men med mindre syrlighed … og vist lidt mere tørhed i eftersmagen.

Vi opgav at kunne smage forskel på 5 og 6. Det forstyrrede også at nr 6 lå det højere i temperatur (18ºC).

Vand Nr 7
BWT BestMax Preminum. Den hvor der er tilsat Magnesium.

Det smagte lidt blødere end Dafi-kanden.

Vand nr 8
Reverse Osmosis (RO) vand med remineralisering (BWT)

Smagen skilte sig ud fra resten; meget blødt vand. Men ikke det svage strejf af syrlighed som i nr 2 … og nr 2 var også mere fyldig i smagen … og mere udtørrende i eftersmagen.

RO vandet havde også denne her metal-smag. Slet ikke kraftigt. Vi er nede i meget svage smage. Hos mig var det en klar metalsmag hen ad jern. Hos Andreas var det mere en følelse; udtørrende på en anden måde end med postevandet.

 

 

 

Jim Schulman’s Insanely Long Water FAQ
https://web.archive.org/web/20080526072324/http://www.big-rick.com/coffee/waterfaq.html

Water for Extraction—Composition, Recommendations, and Treatment
https://www.researchgate.net/publication/312183310_Water_for_Extraction-Composition_Recommendations_and_Treatment

GrindScience http://grindscience.com/2016/03/dissolved-minerals-in-water-and-their-effect-on-coffee/

 

Kemi links

Limescale https://en.wikipedia.org/wiki/Limescale

Calcium carbonate https://en.wikipedia.org/wiki/Calcium_carbonate

Calcium bicarbonate https://en.wikipedia.org/wiki/Calcium_bicarbonate

Magnesium carbonate https://en.wikipedia.org/wiki/Magnesium_carbonate

Opløselighedstabel https://en.wikipedia.org/wiki/Solubility_table

pKa værdier (svag syre/stærke syre): https://2012books.lardbucket.org/books/principles-of-general-chemistry-v1.0/s31-appendix-c-dissociation-consta.html