Filterkaffemaskinen har været den mest udbredte bryggemetode i Danmark i mange år. Elsket og hadet.
Den blev udbredt i 1970’erne. Fordi den er nem og har god styring af bryggeprocessen. Men mange forbinder den med dårlig kaffe. Hvorfor går det så nemt galt ?
Hør afsnit 9 i podcasten Smagen af kaffe
Hvor godt brygger din kaffemaskine ?
Kaffe brygget på en ny kaffemaskine smager typisk bedre end efter lang tids brug. Både kalker maskinen til og der kommer nemt harske kaffeolier i tragten. Og hvis man bruger kanden til at hælde vand på, kommer de også ind i maskinen. Uanset at kanden ser ren ud, så er der nemt lidt kaffeolier tilbage. Friske kaffeolier smager godt, men med tiden harsker olierne.
Checkliste:
- Tag tid på hvor lang tid den er om at brygge. Der er firkantede regler for det og det afhænger selvfølgelig af vandmængden, som skal igennem. Men bedre med omkring 5 min end oppe på 10 min. Lang tid betyder også at vandet taber mere i temperatur, jævnfør punkt 1. Hvis maskinen er tilkalket bliver gennemløbstiden længere, og så hjælper det at afkalke. Ellers gøres tiden kortere ved at brygge en mindre portion.
. - Stik et stegetermometer ned i kaffefiltret undervejs, når det er godt fyldt op med vand. Kogende vand taber hurtigt i temperatur, men den skal helst ligge omkring 90 C.
. - Kig ned i filtret efter brygning: hvordan ligger kaffen ? Det er ikke godt hvis der hænger meget kaffe op ad kanterne. Det kan være fordi kaffen var for groft malet. Eller fordi vandet løb for hurtigt igennem i bunden og så ikke nåede at fylde op i tragten.
. - Prøv at duft ned i filterholderen. Dufter den grimt af gamle kaffeolier ? Man kan opløse kaffeolier med kafferens eller almindelig bagepulver. Hæld kogende vand på. På den måde kan du også rense termokanden; lad den stå natten over med 3-4 tsk bagepulver og fyldt op med varmt vand.
Men brug ikke bagepulver til at køre gennem maskinen, for der er stivelse i og det brænder fast på varmelegemet.
Optimér brygningen
- Afprøv forskellige dosering af kaffe i forhold til vand. Vælg en bestemt mængde vand og hop så en måleske kaffe for hvert bryg. Hvis du bruger 5 måleskeer kaffe til 8 kop mærket på vandtanken, så prøv også 4, 6 og 7 måleskeer kaffe.
. - Afprøv forskellige mængder vand / portionsstørrelser, mens doseringen er ens. Tag tid og temperatur under brygningen og smag … hvor brygger kaffemaskinen bedst ?
.