Den menneskelige smagssans er ikke mekanisk som et termometer, der måler temperaturen. Vores smagssans er påvirkelig at alt muligt.
Hvad har du spist forud
Hvis du lige har spist eller drukket noget kraftigt, fx hvidløg eller cola, så smager du mindre godt bagefter. Det gælder også for tyggegummi med kraftig smag og rygning.
Man har mest veloplagte smagsløg først på dagen og når man i 2 timer ikke har spist/røget/drukket kaffe – men kun indtaget vand.
Faktisk er der også nogle pinjekerner fra Kina, som gør at man i et par uger ikke kan smage noget. Men det går over igen.
Forkølelse og medicinforbrug
Alle kender at være snottet og så mindre godt kan smage eller lugte. Noget medicin kan også påvirke smagssansen.
Træt i smagsløgene
Der er grænser for hvor mange forskellige ting, vi kan smage grundigt på, før end vi bliver trætte i smagsløgene og ikke rigtig mere kan beskrive smagen. For de fleste er det overskueligt at sammenligne 3 ting ad gangen. Men det kan man træne op – trænede smagere kan overskue at beskrive rigtig meget i træk.
Nysgerrighed versus vane
Nogle gange har vi lyst til at smage på det velkendte og spise det vi plejer og kender. Andre gange er vi i humør til at være nysgerrige og udforske nye smagsoplevelser. Vi mennesker er forskellige: nogle holder sig meget til det velkendte, andre er meget udforskende og nysgerrige på nye smagsoplevelser. De fleste af os ligger i mellem de to.
Din smagssans er mere åben, hvis du er i det nysgerrige hjørne. Du kan smage flere nuancer.
Mæt versus sulten
Mad smager bedre, når man er sulten end når man er mæt. Man kan både være mæt som i at ha fået nok at spise – og så kan man være mæt af et smagsindtryk. Det hedder sanse-specifik mæthed. Når man ikke gider spise mere jordbær-is, men godt kan fristes af noget chokolade-is.
