Cold brew kaffe – opskrift

Når det er varmt vejr er det lækkert med kold kaffe. Man kan enten lave det på sædvanlig måde, men straks køle det ned over isterninger. Eller man kan kold-brygge det: i stedet for varmt vand brygger man kaffen på koldt vand og så bare i meget længere tid.

Ved lav temperatur trækker man andre smagsstoffer ud af kaffen, så man får en anden profil end varmt bryg. Det trækker færre syrer ud og sødmen bliver mere karamel-agtig. Men ellers afhænger smagen rigtig meget af hvilken kaffe, man bruger.

Opskrift
Brug groftformalet kaffe og tilsæt koldt vand i en beholder med låg – og lad det stå i køleskab natten over (dosering: 60 gr pr liter vand). Næste morgen filtreres det gennem en tragt. Og kan nemt holde sig i køleskab en uge, men smagen er bedst de første 3 dage.

Det går ikke altid lige godt med at koldbrygge kaffe. Den kan nemt blive besk og skarp. Det kan skyldes at kaffen har trukket i for mange timer eller med for høj dosis kaffe.

Flere og flere butikker begynder at sælge koldbrygget kaffe: Meyers, Original Coffee og Peter Larsen kaffe. Den bedste, jeg har smagt, er hos Original Coffee – det var lavet på en kenyansk kaffe – og hvor var stort engagement i at opnå et godt resultat.

 

Cold brew kaffe – hvad er det?

Nyeste trend indenfor kaffe er “cold brew”. Her brygges kaffen med koldt vand – men så i meget lang tid.

Det kan laves på flere måder. En metode er at koldt vand drypper langsomt ned over kaffen over 6 timer. En dråbe for hver 2 sekunder.

Kontra kaffe er igang med at eksperimentere med det. Jeg smagte på det idag. Super smag !! Klart kaffesmag, men slet ikke som kaffe plejer at smage.

Det er dog ikke nemt at få til at lykkes – og afhænger også af kaffebønnerne. Jeg smagte på en fra Kenya og en fra Tanzania (som smagte lidt af kirsebær, wau).

Stomptown coffee i USA sælger det på flaske. Jeg ved ikke om det også var dem som udviklede det i første omgang.

Her kan du se hvordan man brygger cold brew med Hario Cold Water Coffee Dripper http://www.youtube.com/watch?v=ES367gloS9A